Værtens bedste arbejde

Jes Dorph-Petersen deler ud af personlige anekdoter fra de 26 år som journalist og vært i dansk tv. Han fortæller om store oplevelser som vært på Nyhederne, underholdningsprogrammer, ved kongelige begivenheder, Folketingsvalg og fodboldprogrammer. Få et blik ind bag kulisserne på de store hektiske produktioner sammen med den prisvindende tv-vært og nyd en aften i godt selskab. Som vært har Jes Dorph mødt et væld af interessante mennesker, og han viser flere video-eksempler fra de historiske og sjoveste ting i karrieren. Men han vil også gerne fortælle om det pres, der ligger på en studievært – og som i 2011 var en af årsagerne til at han forlod TV2 for i 3 år at være fodboldvært på TV3. I dag er Jes Dorph tilbage på TV2 – i et nyt spændende job som vært på Go’aften Danmark. ———————————————————————————————————————————————- Jes Dorph-Petersen er en af Danmarks mest anerkendte tv-værter, og er da også flere gange blevet kåret for sine præstationer. Jes Dorph-Petersen foredrag forholder sig ærligt og åbent til karrieren, depressionen og om at komme tilbage. Jes Dorph-Petersen er Danmarks mest alsidige tv-vært – og en erfaren mand, der gerne vil fortælle både de historiske, sørgelige, finurlige og kiksede ting, han har oplevet i rampelyset. Hans foredrag er levende, dynamiske og han inddrager altid sit publikum. Jes Dorph-Petersen er god til sit job, og så elsker han det. De sidste 25 år har han blandt andet arbejdet som vært på TV2 Nyhederne, underholdningsprogrammer, ved kongelige begivenheder, sportsbegivenheder, kriminalmagasinet Station 2, ved Folketingsvalg, fodboldprogrammer og ikke mindst i Go’ aften Danmark på TV2. Han er især berømt for sin evne til at kombinere det personlige med det professionelle på skærmen, og er mange gange blevet kåret som landets mest troværdige mand. Jes Dorph-Petersen foredrag er inspirerende og fyldt med anekdoter fra hans liv og og er især eftertragtet hos oplysningsforbund, foreninger og virksomheder. Derudover er Jes en af landets mest trænede og rutinerede interviewere og tv-værter, og er derfor ofte blevet benyttet som velforberedt og underholdende konferencier og moderator til diverse arrangementer.