Jens Andersen

Torsdag d. 7. november 2019 Kl. 19

Arrangementet foregår på Tinderhøj Skole, Fortvej 71, Rødovre.

Kim Larsen – de unge år

Med udgangspunkt i sin nye bog, ”Kim Larsen. Mine unge år”, fortæller Jens Andersen – kendt for sine prisbelønnede biografier om bl.a. Tove Ditlevsen, H.C. Andersen, Astrid Lindgren og Kronprins Frederik – om den folkekære musikers farverige liv, der endte så brat i efteråret 2018, inden Kim Larsen og Jens Andersen havde færdiggjort den store erindringsbog, de var i fuld gang med.

Vi skal høre om en faderløs opvækst på stenbroen og om lange lykkelige ferier på Fyn hos den bibelstærke, tegneglade morfar, der satte sit præg på en velopdragen dreng, der drømte om at blive enten cykelrytter eller luftakrobat, og fra begyndelsen havde et vågent men frygteligt genert øje til det modsatte køn. I ungdommen, hvor rockmusikken holdt sit indtog, forestillede Kim sig selv som enten skuespiller eller romanforfatter, men endte som skolelærer og spillemand.

Undervejs trækkes der lange linjer gennem Larsens liv og hans mange sange – fra barndommens gade i Københavns nordvest-kvarter, Askov Højskole, det mislykkede skolelærerjob og slumstormerårene omkring 1968 på Christianshavn, hvor Gasolin blev til, men den unge vildmand også var fast besluttet på at gå sine egne veje.

IOF

IOF er Hovedstadens aftenskole for voksne med handicap. Kontakt os meget gerne hvis du har spørgsmål af nogen art.

KONTAKT

TELEFON
Tlf. 38 60 71 11
(mandag-torsdag kl. 10-13)

KONTORETS ADRESSE
Islevhusvej 29
2700  Brønshøj

EMAIL
iof@iof.dk

ADRESSER

TINDERHØJ SKOLE
Fortvej 71
2610 Rødovre

GRØNDAL MULTICENTER
Hvidkildevej 64
2400  København NV

HERLEV HOSPITAL
Herlev Ringvej 75
2730  Herlev

SATS
Rødovrevej 247
2610 Rødovre